Her kan du læse om
Hvad sker der,
når jeg kontakter jer?
Når du kontakter os, møder du en rådgiver, der lytter og hjælper dig med at få overblik over det, der er svært. Rådgivningen er anonym og gratis.
Nogle forældre kontakter os, fordi der har været en konkret episode, de fortryder. Det kan være, at du har taget lidt for hårdt fat i dit barn, eller du oplever, at dit barn trækker sig i visse situationer. Andre kan mærke, at konflikterne er ved at tage en retning, de ikke ønsker. Nogle er i tvivl om, om deres reaktioner påvirker deres børn negativt. Der er ikke én rigtig grund til at tage kontakt.
Du vælger selv, om du vil ringe, skrive i chat eller sende os en besked. Du bestemmer også selv, hvor meget du vil fortælle, og hvad du ønsker at tale om.
Rådgiveren hjælper dig med at sætte ord på det, der sker hjemme hos jer, forstå hvad der udløser situationerne, og finde måder at handle anderledes næste gang.
Rådgiverne har tavshedspligt. Rådgivningen er anonym, og vi registrerer kun det, du selv vælger at oplyse.
Hvis et barn er i alvorlig fare, har vi pligt til at reagere. I så fald taler vi åbent med dig om det.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg mærker, at mine børn er bange for mig?
Langt de fleste ønsker en tryg og tillidsfuld relation til deres børn, og mange fornemmer derfor, hvis noget er galt.
Hvis den tanke er opstået hos dig, er det vigtigt at tage den alvorligt – ikke for at bebrejde dig selv, men for at passe på relationen med dit barn.
Børn kan reagere forskelligt, når de er utrygge. Nogle bliver stille, andre bliver urolige eller vrede. Det vigtigste er at være nysgerrig på relationen.
Du kan begynde med at lægge mærke til barnets reaktioner, tage ansvar for dine egne reaktioner, sige undskyld hvis du har overskredet en grænse, og søge støtte til at ændre mønstre.
Her kan du læse om
Hvorfor bliver vi vrede?
Vrede er en normal følelse, som vi alle kender. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi bliver vrede, men hvad der skaber vreden – og om vi oplever at have kontrol over den.
Vrede kan være en nødvendig markering af grænser, både for voksne og børn. Børn har brug for trygge voksne, som sætter tydelige og forudsigelige rammer.
Den vrede, vi bl.a. fokuserer på, er den vrede, der bliver uforudsigelig for et barn. En vrede, som barnet ikke forstår, og som kan virke pludselig og skræmmende. Mange forældre bliver selv overraskede over styrken og uforudsigeligheden i deres egne reaktioner.
Vrede opstår ofte, når man føler sig fastlåst, magtesløs eller uden handlemuligheder i en situation med sit barn. I de øjeblikke kan vreden blive en måde at bryde situationen på og komme væk fra ubehaget.
De fleste forældre vil deres børn det bedste og ønsker at være gode forældre. Alligevel oplever nogle forældre, at de skræmmer deres børn gennem vrede eller vold – og er bekymrede for, hvordan det påvirker dem.
Når forældre ikke ved, hvor de kan få hjælp til at håndtere deres vrede, vil mange forsøge at bagatellisere det, der sker, og tale mindst muligt om det.
Her kan du læse om
Hvordan bryder jeg gamle mønstre fra min egen barndom
De fleste forældre har triggere. Det er situationer, ord eller reaktioner, der rammer noget gammelt i os – ofte fra vores egen barndom.
Det kan føles, som om noget pludselig bliver tændt indeni. En lille situation kan opleves større, end den egentlig er. Mange beskriver det som benzin på gamle gløder: følelser, der blusser op med en styrke, man selv bliver overrasket over.
En trigger kan fx være:
- at føle sig ignoreret
- ikke at blive lyttet til
- at opleve manglende respekt
- at tvivle på, om man er god nok
Når en trigger aktiveres, reagerer vi ofte hurtigt og intenst. Det øger risikoen for, at vi handler på en måde, der bagefter føles forkert eller ude af proportioner.
Børns krævende adfærd er sjældent et bevidst angreb på os som forældre. Ofte handler det om, at barnet selv er overvældet og har brug for hjælp til at regulere sine følelser.
At bryde gamle mønstre begynder med at opdage sine triggere. Når du kan genkende dem, får du mulighed for at stoppe op et øjeblik og vælge en anden reaktion. Det kan være svært at gøre alene – især hvis mønstrene er gamle og sidder dybt.
Hos os kan du tale om dine triggere og de situationer, hvor det bliver svært. Sammen kan vi undersøge, hvad der bliver aktiveret i dig, og hvordan du kan finde andre måder at reagere på.
Du behøver ikke have alle svarene, før du tager kontakt. Det er nok at være nysgerrig på, hvad der sker – og have lyst til, at det skal være anderledes.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ofte bliver meget vred på mine børn?
Vrede er en normal følelse. Alle forældre bliver vrede indimellem. Problemet opstår, når vreden bliver så stærk, at barnet bliver bange – eller når reaktionerne gentager sig og bagefter føles forkerte.
Mange beskriver, at det går stærkt. Pulsen stiger, stemmen bliver hårdere, og bagefter kommer dårlig samvittighed eller skam. Det kan føles, som om man mister kontrollen et øjeblik.
Første skridt er at blive opmærksom på, hvad der sker lige før.
- Hvornår begynder vreden at bygge sig op?
- Hvad er det, barnet gør – og hvad vækker det i dig?
- Er der bestemte situationer, der ofte udløser det?
At opdage de tidlige signaler – spænding i kroppen, tankerne der kører hurtigere – kan gøre det muligt at skabe en pause. En kort pause kan være nok til, at situationen ikke eskalerer.
Det kan også være hjælpsomt at arbejde med dine triggere: Hvad rammer dig særligt? Følelsen af ikke at blive lyttet til? At miste kontrol? At tvivle på dig selv som forælder?
Hvis du oplever, at vreden fylder mere, end du ønsker, kan du tale med os om det. Sammen kan vi undersøge mønstrene og finde konkrete måder at reagere anderledes på.
Gode råd fra vores rådgivere:
1. Tag ansvar
Når du mærker, at du har lyst til at råbe eller tage hårdt fat i barnet, så tag ansvar og forlad situationen et øjeblik.
2. Husk, at det er normalt
Mind dig selv om, at barnet reagerer helt normalt for sin alder. Det handler ikke om, at barnet er respektløst, eller at du ikke er en god nok forælder.
3. Tal med barnet
Når pulsen har lagt sig, så gå tilbage til barnet og tal på den måde, du selv ønsker, at barnet skal tale til dig.
4. Du er rollemodel
Husk, at du først og fremmest er en rollemodel. Du lærer barnet, hvordan man taler til hinanden i hjemmet.
Hvornår er noget vold mod børn?
Det er ikke altid let at vide, hvornår noget, der sker i familien, egentligt er vold. Mange forældre tænker måske, at det kun er noget med store skader eller alvorlige overgreb.
Vold handler ikke kun om at slå. Det handler også om situationer og mønstre i familien, hvor et barn bliver bange, mister tryghed eller gentagne gange oplever at blive krænket.
Fysisk vold handler om handlinger, der rammer barnet med fysisk kraft. Det kan være:
- slag med hånd eller genstand
- hård rusken eller fastholdelse
- spark eller skub
- at kaste med noget, så det rammer barnet
Fysiske handlinger, som får barnet til at føle smerte, frygt eller skræk, er vold. I Danmark er det ulovligt at bruge fysisk afstraffelse som opdragelse, og loven siger, at børn skal behandles med respekt og tryghed uden fysisk vold.
Vold mod børn er ikke kun noget, der ses på kroppen. Det kan også være ord og handlinger, der skader barnets selvværd og tryghed:
- gentagen nedgørelse
- truende eller skræmmende sprog
- systematisk kritik, som får barnet til at føle sig uværdigt
- trusler om at skade, straffe eller fjerne kærlighed
Psykisk vold kan være lige så skadelig som fysisk vold – især når det sker ofte og fra nogen, barnet er afhængig af.