Hvornår er noget vold mod børn?
Det er ikke altid let at vide, hvornår noget, der sker i familien, egentligt er vold. Mange forældre tænker måske, at det kun er noget med store fysiske skader eller alvorlige overgreb.
Vold handler ikke kun om at slå. Det handler også om situationer og mønstre i familien, hvor et barn bliver bange, mister tryghed eller gentagne gange oplever at blive krænket.
Fysisk vold handler om handlinger, der rammer barnet med fysisk kraft. Det kan være:
- slag med hånd eller genstand
- hård rusken eller fastholdelse
- spark eller skub
- at kaste med ting, uanset om det rammer barnet eller ej
Fysisk vold behøver ikke være voldsom eller efterlade mærker. Det kan også være handlinger, hvor man bruger sin krop til at skræmme, presse eller tvinge barnet.
Fysiske handlinger, som får barnet til at føle smerte, frygt eller skræk, er vold. I Danmark er det ulovligt at bruge afstraffelse som opdragelse, og loven siger, at børn skal behandles med respekt og tryghed uden vold.
Vold mod børn er ikke kun noget, der ses på kroppen. Det kan også være gentagende brug af ord og handlinger, der skader barnets selvværd og tryghed:
- gentagende nedgørelser eller latterliggørelse
- gentagende truende eller skræmmende sprog
- gentagende brug af høj stemmeføring
- systematisk kritik, som får barnet til at føle sig uværdigt
- afstraffelser – fx som straf at ignorere barnet i en længere periode
- trusler om at skade, straffe eller fjerne kærlighed
Psykisk vold er lige så skadelig som fysisk vold – især når det sker ofte og fra nogen, barnet er afhængig af. I Danmark er det ulovligt at bruge afstraffelse i opdragelsen, og loven siger, at børn skal behandles med respekt og tryghed.
Det er også vold mod børn, når de er vidne til vold i hjemmet – også selvom det ikke er dem, der bliver ramt direkte.
Hvis barnet hører, ser eller fornemmer, at en voksen slår, råber, truer, kaster med ting eller udøver psykisk vold mod en anden voksen, påvirkes barnet indirekte. Forskning viser, at det kan være lige så skadeligt som at blive ramt direkte.
Et seksuelt overgreb er, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som barnet ikke kan forstå rækkevidden af, ikke er udviklingsmæssigt parat til og derfor ikke kan give samtykke til.
Børn kan ikke selv bære ansvaret for at sige ja eller nej til seksuelle handlinger. Det ansvar ligger altid hos den ældre eller den voksne.
Det kan fx være:
- at bruge belønning, pres eller manipulation i en seksuel sammenhæng
- seksuelle berøringer
- at presse eller true et barn til seksuelle lege
- at inddrage barnet i seksuel tale eller materiale
Hvordan handler jeg på en bekymring for vold?
At være bekymret for et barn kan føles usikkert. Mange er i tvivl om, hvor grænsen går mellem almindelig mistrivsel eller alvorlige problemer.
Du behøver ikke være sikker på, hvad der foregår, for at reagere.
Her er tre skridt, du kan tage:
Man kan skelne mellem:
- Bekymring – en fornemmelse eller observation uden konkret viden
- Mistanke – flere tegn eller udsagn, der peger på vold
- Konkret viden – barnet eller andre fortæller direkte om vold
Jo mere konkret viden, jo vigtigere er det, at du handler
Hvis du har mistanke eller konkret viden om vold eller overgreb, skal der underrettes til kommunen. Det er ikke din opgave at bevise noget – det er myndighedernes ansvar at undersøge sagen.
Husk, at en underretning er starten på at få hjælp til barnet og hele familien. Mange kan have en ubehagelig følelsen af at blande sig i noget, der er privat. Børn kan og skal ikke beskytte sig selv mod vold. De har brug for, at voksne beskytter dem.
