Er jeg anonym?
Din anonymitet er meget vigtig for os. Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at du trygt kan besøge vores hjemmeside eller kontakte vores rådgivere – både via chat, mail og telefon.
Her kan du læse mere om, hvordan vi beskytter din anonymitet, når du besøger vores hjemmeside eller kontakter os.
Hvis jeg i forvejen er i en presset situation, er det sket, at jeg er blevet for voldsom over for ham. Jeg skammer mig og er virkelig ked af, at det er sket. Jeg ønsker hjælp til, hvordan jeg kan undgå, at det sker igen.
Anonym forælder
Om os
Før det sker igen er et anonymt rådgivningstilbud til voksne, som er bekymrede for, om deres adfærd i familien kan skade et barn.
Vi er et trygt, fortroligt og anonymt rum for voksne i børnefamilier, som oplever, at hverdagen er blevet svær og presset. Her er der plads til at tale om bekymringer og handlinger – både når man er bange for at miste kontrollen, og når man allerede har handlet for voldsomt.
Rådgivningen tilbydes via telefon, chat eller mail. Al rådgivning er anonym, og der registreres ikke personoplysninger som navn, adresse eller kontaktoplysninger, medmindre du selv vælger at oplyse dem.
Rådgivningen varetages af fagligt uddannede rådgivere med erfaring med familier i krise.
Før det sker igen er en del af Lev Uden Vold, Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer. Tilbuddet er finansieret af Social- og Boligministeriet.
Jeg har fået indsigt i, at min vrede ofte handler om alt muligt andet. Jeg føler virkelig, jeg har fået brandslukningshjælp, og at jeg nu selv har kontrollen.
Anonym forælder